torsdag den 5. juni 2014

Lystfiskeriets dag d. 25-05-2014

Foreningen havde igen i år arrangeret lystfiskeriets dag ved Mølledammen. Gert Hjalting og jeg havde torsdag været ude i klubhuset og pakke nogle gevinster. Vi vidste jo ikke hvor mange fisk der ville blive fanget. Af hvem og alderen på fangerne. Der skulle jo være forskel på om det var et barn på 5-6 år eller et barn på 12-13 år.

Søndag morgen mødtes vi til rundstykker ved klubhuset. Desværre havde jeg fået et afbud fra en af hjælperne. Men en af juniorerne (Anders Lønborg Petersen) indvilgede i at hjælpe. Det var jo dejligt, da jeg ikke var så mobil på det tidspunkt. Desuden kom Allan og Mike også. Så der var hjælpere nok.

Vi havde også fået Bent Ipsen til at komme med pølsevognen




Kl:. ca. 9:15 kom Flemming med 16 bækørreder, som blev sat ud i søen. Og så var det ellers bare om at vente på at der kom nogle børn og fiskede.


Stille og roligt mødte der børn og forældre op. Arrangementet foregik fra kl.: 10 - 14.
I løbet af dagen mødte der 21 børn med forældre op, og de havde allesammen en god dag.
Desværre blev der ikke fanget nogle af de udsatte bækørreder. Til gengæld fangede børnene både ål, aborre og skalle. Kl.: 14 skulle vi have indvejning. Der var 4 præmier til de største fisk.



Arrangementet var en god succes. Vi var også heldige at vejrguderne var med os.
Jeg vil meget gerne rette en stor tak til de klubmedlemmer der velvilligt stillede op for at hjælpe. Uden jeres hjælp går det ikke.

Med venlig hilsen
Richard Johannsen